Velkommen til Fængselsgangen
Fængselsgangen er Albertslunds nye krimifestival i historiske omgivelser

Forfattere
Nogle af Danmarks største krimiforfattere besøger Fængselsgangen: Lone Theils, Benni Bødker, Henriette Rostrup, Stefan Ahnhem & Iben Albinus.

Om stedet
Fængselsgangen foregår i de historiske omgivelser Porten, det tidligere Vridsløselille Statsfængsel.

Praktisk
Hvordan kommer jeg frem til Porten? Vil der være mad og drikke? Kan jeg få signeret min bog?
Om Fængselsgangen
Første udgave af Fængselsgangen foregår d. 12. september 2026 kl. 10-16.
Til Fængselsgangen kan du høre nogle af Danmarks bedste krimiforfattere Stefan Ahnhem, Lone Theils, Iben Albinus, Henriette Rostrup & Benni Bødker fortælle om deres bøger.
Som del af festivalen kan du også spille krimibrætspil og gå på opdagelse på Fængselsmuseet og høre mere om det gamle fængsels historie – eller hvad med en rundvisning hos Riddle House, der bygger escape rooms på stedet?
Fængselsgangen er organiseret af Albertslund Bibliotek og Porten.
Om forfatterne

Iben Albinus er prisvindende forfatter og manuskriptforfatter. I 2021 debuterede hun med spændingsromanen Damaskus, i foråret 2022 vandt hun Det Danske Kriminalakademiets Debutantpris.
I 2025 udkom ”for rigets sikkerhed” der omhandler FE skandalen og om hovedpersonen Anna Hartmann der netop er vendt tilbage til Forsvarets Efterretningstjeneste, da en whistleblower afslører tophemmelige informationer. En klapjagt går ind for at finde muldvarpen, og Anna ender som mistænkt, samtidig med at hun skal prøve at hjælpe en russisk afhopper.
”Anna Hartmann” er opdigtet, men er blevet til på baggrund af autentiske hændelser. Der er tilføjet flere lag til fortællingen, hvilket har udmøntet sig i en spændende og troværdig fortælling om statshemmeligheder, whistleblowere, stormagtspolitik og efterretningsarbejde.
Foto: Tine Harding

Lone Theils er tidligere korrespondent for Politiken og Berlingske Tidende i London. Hun debuterede i 2015 som forfatter med romanen Pigerne fra Englandsbåden, der følger journalisten Nora Sand. Serien følger Nora, der arbejder med opklaringer af komplekse forbrydelse ofte med internationale politiske forgreninger. Nora Sand serien blev filmatiseret og kan ses i flere afsnit på dr.dk. Nora Sand serien startede med ”Pigerne fra Englandsbåden”. Siden er serien blevet godt populær (nu som tv-serie). Hovedpersonen er Sand, og har en snert af Theils arbejde som journalist og det, hun har oplevet igennem jobbet. En populær og medrivende serie, hvor spændingen ofte stiger. Lone Theils har også skrevet serien ”Hjemvendt” med Signe Brask i hovedrollen:”Hjemvendt er en afsluttet trilogi, foregår i Nordvestjyland, fyldt med dyster uhygge. I bogen følger vi den nyuddannede politiassistent Signe Brask i opklaringsarbejdet af mystiske sager. Flere af sagerne bliver personlige og farlige for Brask. De to hovedpersoner mødes i Theils seneste bog: ”Hemmeligheden”.
Foto: Thomas Howalt Andersen

Benni Bødker er forfatter til både børn og voksne. På Fængselsgangen vil han fortælle om sin historiske kriminalserie:
Komintern.
Johannes Borum har kvindetække og drikker gerne en tår over tørsten. Efter at have mistet sin kommunistiske overbevisning i den spanske borgerkrig, er han meldt ud af det kommunistiske parti og forsøger at holde sig væk fra de gamle kammerater. Han får en sag om afpresning fra en mand der viser sig at være glødende nazist. Opklaringsarbejdet fører ham forbi en gammel flamme, et utal af værtshuse, en vovet klub, ferietabletter, utallige slagsmål og nogle mord.
Der er sans for detaljen når Komintern-serien læses, helt ned i det små er sproget nøje afmålt så det passer til datidens talemåde, levemåde og den hårdtslående noir.
Foto: Robin Skjoldborg

Stefan Ahnhem har været manuskriptforfatter på mange krimifilm baseret på Mankells Wallander-serien og Turstens bøger om Irene Huss, så han kender virkemidlerne fra genren.
Ahnhem har skrevet 7 bind i serien om politimanden Fabian Risk fra Skåne.
Ï ”Generation Nul” mørklægges Skåne under et blackout og det bliver starten på en gådefuld efterforskning, der trækker Fabian Risk ind i et farligt spil med tråde til en højreekstremistisk organisation og sager om forsvundne børn.
Stefan Ahnhem leverer nervepirrende Fabian Risk-krimier med intens handling og samfundsaktuelle temaer. Plottene i bøgerne er komplekst og gådefulde med mange ledetråde, der holder læseren på stikkerne fra start til slut.
Foto: Thomas A

Henriette Rostrup fik et litterært gennembrud med den biografiske roman Grevinden, og er på baggrund af denne bog er hun tilbage i sammen tidsalder: 1914.
I trilogien De Fortabte møder vi den unge journalist, Amailie Bang, hun er ung og selvstændig og hjemvendt fra et ophold i London. Hun bliver ikke rigtigt taget seriøst, men øjner et scoop, da hun hører om en række selvmord blandt fattige unge piger. Det er svært for en ung kvinde at begå sig i en mandsdomineret verden, så hun allierer sig med den unge ambitiøse betjent, Ewald. Men som de graver sig ned i sagerne, møder de stor modstand fra alle sider. Det skal nemlig vise sig, at sagen trækker tråde langt op i de øverste samfundslag og snart ved Bang ikke, hvem hun kan stole på-
Ewald, Amalie og lægen Louise Juhl er hovedpersoner i trilogien, som er en velskrevet, historisk krimi, hvis force er det autentiske tidsbillede af København i tiden omkring 1. verdenskrig.
Foto: Peter Nørby
Praktisk
Mad og drikke: Forbrændingen sælger frokost og drikkevarer dagen lang.
Signering: Alle forfattere signerer deres bøger efter endt optræden.
Transport: Adressen er Fængselsvej 39, 2620 Albertslund, blot 10 minutter til fods fra Albertslund Station og 1 minut i bil fra Roskildevej. Tre gange i timen kører S-tog B fra Nørreport og Københavns Hovedbanegård og direkte til Albertslund Station, hvor du kan gå til Porten. Hvis du er mere til en frisk cykeltur, kan du vælge Albertslundruten fra København direkte til Albertslund.
Parkering: Kommer du i bil henviser vi til parkeringspladsen ved Fængselsvej 39 samt Roskildevej 161 markeret med blåt på oversigtskortet. Herfra er der anlagt direkte stisystem til Porten.
Om Porten
Settingen er unik: Porten, det tidligere Vridsløselille statsfængsel.
Du vil uden tvivl nynne Olsen Bandens kendingsmelodi, når du træder ind gennem den grønne port. Det tidligere fængsel, der startede som et ”Forbedringshus på Vridsløselille Mark i 1859” var åbent indtil 2016 og havde plads til ca. 200 indsatte, og er nu kendt som Porten.Fængslet blev kendt for sine berygtede indsatte såsom Danmarks tidligere Justitsminister P. A. Alberti og politimorderen Palle Sørensen. Vridsløselille Statsfængsel nåede international berømmelse i 1995, da en optagelse af en gummiged, der brager igennem fængslets mur, gik verden rundt.
Det 160 år gamle Vridsløselille Statsfængsel bliver i de kommende år centrum for udviklingen af en helt ny, mangfoldig og samlende bydel med en gennemgribende grøn profil. Den nye bydel har fået navnet Vridsløse. Porten er et centralt element i transformationen af det tidligere statsfængsel Vridsløselille fra lukket fængsel til åben bydel. Den 160.000 kvadratmeter store fængselsgrund udvikles over de kommende år til en helt ny bydel med navnet Vridsløse, hvor Porten bliver bydelens kulturelle centrum. Visionen for Porten er et levende sted for små og store oplevelser, kultur, iværksætteri, kreativitet og fællesskab. Her vil være plads til spisested, bar, galleri, atelier, små værksteder, museum, mikroproduktion, markedsdage, koncerter, arbejdsfællesskaber og små butikker. Allerede nu summer Porten af liv med koncerter, rundvisninger, ølbar, escape rooms, kunst, foredrag og meget mere. Blot 5 minutters gang fra Albertslund Station og 20 minutter fra Københavns Hovedbanegård med linje B. Bag udviklingen står entreprenør- og byudviklingsvirksomheden A. Enggaard og Danmarks største arbejdsmarkedspensionskasse PKA.


